Master til fiskekutter
   
Først markere jeg to punkter midtskibs. Agtermasten placerer jeg op ad styrehuset, så jeg får en god limflade.
   
Masterne er tandstikker. Det er lidt i overkanten hvad angår diameter. Mastehullet borer jeg med et 1,5 mm bor. Jeg kører det blot mellem fingrene som et ildbor, det er trods alt kun pap, der skal bores i.
   
Tandstikkerne er sat ned i hullet og skal kortes af til en passende længde.
   
Bommene skæres til. Den lange bom hviler på taget mens limen på masten tørrer. Den lille bom blev holdt på plads af en lille skruetvinge.
   
Så hedder det vist, at båden skal rigges. To punkter markeres i dækket ud mod rælingen.
Og et i forstævnen.

Disse huller borer jeg med et 0,5 mm bor.

   
Jeg rigger med en 0,5 mm plastbelagt tråd.
   
På nær to tråde på langs ad skibet. Jeg formoder, der er en langbølgeantenne.

Den plastbelagte tråd gør det også nemt at lime.

Rigningen maler jeg grå og antennen sort.

   
Fiskekutter på Thorup strand.