Her er en ide til en tunnel. De kan laves i mange udgaver. Her bliver det med grove tilhuggede sten. Målene kan du ændre efter behov lige som tunnelåbningen kan få en mere rund form. Jeg bruger en 10 mm plade fra savværket. Andre finder det sjovt at bruge genbrugsmateriale.
Ved udskæring af tunnelporten bruger jeg både kniv og varmetråd. Kniven giver de skarpeste kanter, men er svær at bruge i rundingen, så her bruger jeg varmetråd.
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Jeg har afsat mærker med 4 mm mellemrum i begge sider. Det bliver de vandrette fuger.
Så tegner jeg de vandrette fuger op. Jeg har brugt lineal og en blyant, så jeg kan presse fugen lidt ned i flamingoen. De lodrette fuger er med 10 mm mellemrum. Mit skifte er regelmæssigt og vil sikkert ikke blive anerkendt af en fagmand.
For at fugerne ikke skal blive for utydelige efter maling, tegner jeg dem op med en sort tusch. Hvis du bruger et tykt lag maling, er det bedst at tegne fugerne op til sidst. Selv maler jeg et meget tyndt lag på. Det giver et godt spil og flamingoens struktur skaber liv i overfladen.
Nu kunne den godt komme på banen, men lad os arbejde lidt videre på den.
Skær en port magen til den første i en stump flamingo.
 
Tegn en krans af store sten.
Skær stenkransen ud og halver tykkelsen, så den kun bliver 5 mm tyk. 
 
Overliggeren er 10 mm bred og skåret skråt af. Den halveres også.
Her er det hele limet sammen og der at sat et par små dimser på. Jeg har set noget lignende på en Noch portal. Hvad de gør godt for ved jeg ikke.
Så skal den males. Jeg købte noget Noch stenfarve, så det bruger jeg. Det bliver meget fortyndet, før jeg smører det på.
Her er der tunneller og arkader alle lavet efter ovenstående grundprincipper.