Sporet skal på pladen.

Efter mange gode råd og god vejledning fra forummet på Sporskiftet, valgte jeg at skære en stump printplade til og jeg gjorde den fast med Loclite lim. Som det ses har jeg husket at fjerne kobber, så der ikke bliver kortslutning.

Sporet er loddet på. Det lykkedes fint at undgå loddetin på indersiden af sporet.
Her er sporet med bruneringen intakt. Der forsvandt en del under processen med ballast.
Her skal jeg til at lave ballast. Jeg ønskede at have rustfarvede skærver på banen.

Først noget sand. Det sand jeg bruger, købte jeg hos en dyrehandler for ganske få penge. Det er akvariesand, og godt vasket for urenheder.

Hullet i bunken er til limblandingen trælim + vand + et par dråber sulfo.
Så kommer rusten i i form af Humbrol acrylic 113.
Og resultatet er faktisk ganske vellykket, men da jeg fik hele sporet ballastet, løb det alt for meget ud i et, så jeg endte med at plette med en lysegrå maling.
Skærverne ser lidt kunstige ud med den grå farve, men spor og sveller kommer bedre frem og jeg synes helhedsindtrykket er bedre en en stor klump rust.