Blink ved overskæring.  
Jeg lavede for et stykke tid siden et dagslyssignal med to smd led og 0,1 mm kobbertråd. Det var noget svært at arbejde med og meget sart, så da jeg havde fået printplader hjem til fastgørelse af skinner på modulet, overvejede jeg om ikke sådan et stykke kunne blive til et signal.

Først skar jeg en strimmel på 4 mm. Ned midt igennem ridsede jeg med en hobbykniv så der var to kobberstrimler uden forbindelse.

Så borede jeg et hul med 1 mm bor.

På billedet anes dioden nede i hullet.

Eneste problem er, at hele printpladen bliver lyst op af dioden, så hullet skal nok males inden dioden sættes i.

   
Her ses dioden på bagsiden af skiltet.
   
Nu er det forholdsvis nemt at lodde dioden på. Strimlen er skåret af i en længde på 2 cm. Den skulle have været lidt længere.

Her er et udskåret skilt uden diode.

 

   
Jeg fandt et godt diagram på nettet til en astabil multivibrator med en 555 timer, og fik loddet den sammen. Det blev en udmærket røggenerator, men ikke meget blink.

Nu skulle det blinke, så en cykellygte måtte lade livet.

   
Her er lygtens ædlere dele. ledningerne lodder jeg på ved den diode, den er født med. Det virker glimrende. Blinket er lidt hurtigt og lygten har et overflødigt trin med fast lys.
Ledningerne lodder jeg på ved den diode, den er født med. Det virker glimrende. Blinket er lidt hurtigt og lygten har et overflødigt trin med fast lys.
Her ses dioden med fuldt blus.
   
De 4 mm er alt for bredt for hele signalet, så nu kom proxxon på arbejde med at slibe og fræse indtil skiltet er nogenlunde.

Her er et udskåret skilt uden diode. Jeg fik ikke taget et billede af det andet. Bemærk der er god plads til at lodde ledninger på nederst på skiltet. Efter diode og ledninger er loddet på maler jeg hele skiltet hvidt og derefter de røde striber.

   
Skiltet hentede jeg på nettet og har lavet det til i Paint. Det er printet ud og limet på modsatte side af kobberet.

Jeg koblede et par modstande ind for at mindske lysstyrken.

   
Til sidst et billede taget med høj ISO, så det er lidt grynet.